Elevbestyrelsens hovedopgaver er at arrangere den årlige elevweekend, at følge de nuværende elevers trivsel på skolen og at skabe et netværk blandt gamle og nye elever. Vi er opmærksomme på at eleverne bliver hørt og giver ris og ros videre til skolen. Derfor repræsenterer vi Jer.
Vi er ni tidligere elever fra forskellige årgange. Vi er en blandet gruppe af mænd og kvinder, som befinder sig forskellige steder i livet. Vi bor i København, Århus og Aalborg og er altid friske på et smut til Vestjyllands Højskole.
Alle elever er mere end velkommen til at kontakte os, hvis I har noget på hjertet, spørgsmål eller gode idéer.